|

|
Sterling sølv
Sterling sølv betegner en sølvkvalitet på 925/1000, hvor helt rent sølv er 1000/1000.
Rent sølv bruges dog ofte i betydningen massive sølvting, altså ting der indefra og ud er lavet af sølv.
Dette siger dog intet om selve sølvkvaliteten, altså hvor meget sølv, der er i materialet.
Problemet med helt rent sølv er, at det ikke lader sig smede, da det er alt for blødt.
Derfor blander sølvsmeden som regel kobber i sølvet.
Ting, der er udført i Sterling sølv indeholder altså 925 dele sølv og 75 dele kobber.
Alt sølv i mine smykker er Sterling sølv.
|

|
Mexikansk Sterlingsølv
I den smukke by Taxco ligger nogle af Mexicos ældste sølvminer. Den brudte malm indeholder faktisk både sølv og zink. Byen er også kendt for sine meget smukke og kunstfærdige sølvsmykker og kæder.
Det mexikanske Sterling sølv fra Taxco udmærker sig ved at være blandet med zink i stedet for kobber og er absolut nikkelfrit. Dette betynder, at det er mere skinnende og ikke anløber så let.
Alle mine Mexikanske smykker og kæder er indkøbt i Taxco.
Du kan kende dem ved, at jeg har sat det mexikanske flag ved disse.
|
|
Platina
Er en metallegering bestående af Platin og forskellige andre metaller, herunder palladium, osmium og iridium
|
|

|
Guldbelægning på Sterling sølv
Du kan også vælge at få det smykke, du køber hos mig, forgyldt.
Jeg forgylder selv ved galvanisk at pålægge sølvet en tykkelse på 2 my 18K guld.
Almindelig forgyldning har kun en tykkelse på 0,1 my.
Jeg pålægger altså et 20 gange tykkere lag end almindelig forgyldning.
Jeg beregner mig 20% af smykkets pris for guldbelægningen.
Der er ved de smykker, hvor det er relevant, givet en mulighed, hvor man kan tilvælge Guldbelægning.
|
|

|
Kirurgisk stål
Alle mine smykker er testet fri for nikkel efter lovens krav. Der findes dog mennesker der ikke kan tåle sølv.
Jeg tilbyder derfor at isætte franske ørekroge i kirurgisk stål uden merberegning.
Der er ved de smykker, hvor det er relevant, givet en mulighed, hvor man kan tilvælge Kirurgisk stål.
Nikkeltest fra Apoteket.
To dråber af hver opløsning anbringes på en bomuldsvatpind, der med en jævn bevægelse gnides mod den undersøgte genstand i 30 sekunder.
Forekommer der på bomuldsvatpinden eller genstanden en rød farve, der kan gå fra svagt rosa til stærkt kirsebærrød, er dette et udtryk for, at nikkelafgivelsen overstiger 0,5µg / cm2 / uge. Nikkelafgivelsen anses for mindre end 0,5µg / cm2 / uge, hvis den beskrevne farve ikke fremkommer.
|
|

|
Gaveæske
Er det smykke du har købt til en gave, kan jeg tilbyde dig en meget smuk gaveæske i sølvfarvet og mørkegrå.
|
|
|
Perler
Der findes naturperler, kulturperler og imiterede perler.
Naturperler skabes i muslinger uden menneskelig medvirken - de handles sjældent i Danmark i dag.
Kulturperler dyrkes i muslinger efter menneskelige indgreb - i saltvandskulturperler indopereres
en perlemorskugle i muslingen, som derefter i 2 - 3 år lever i netbure i havet, hvor de til stadighed
er under observation og jævnligt passes og plejes. I denne periode danner muslingen ny perlemor på kuglen.
|
|
Ferskvandskulturperler dyrkes på samme måde, her er der dog ikke tale om at indoperere en perlermorskugle,
men med et stykke væv fra en anden musling "generer" man muslingen, således at denne danner perler.
Hver ferskvandsmusling kan danne langt flere perler ad gangen end en saltvandsmusling.
I specielle muslingearter kan man dyrke meget store perler, kaldet "South Sea Perler" -
disse findes blandt andet ud for Australiens kyst.
Store grå og sorte perler dyrkes ved kysterne i Fransk Polynesien - disse kaldes "Tahiti-perler".
Ved at indsætte forskelligformede kerner på indersiden af visse saltvandsmuslinger, får man muslingen til at
dække disse med perlemor, hvorved der dannes en såkaldt "mabeperle".
Imiterede perler er, som navnet siger, perler der er kunstigt fremstillede - disse har en kerne af glas
eller perlemor belagt med et eller flere lag kunststof.
Kulturperlers pris afhænger af størrelse, form, farve, glans og overfladens jævnhed.
Den naturlige grænse for en saltvandsperle er ca. 9 mm – de nævnte "South Sea Perler" kan dog blive
betydelig større – helt op til 20 mm.
Er kulturperler ikke helt runde og regelmæssige benævnes disse "let barokke" eller,
hvis uregelmæssighederne er meget markante blot for barokke. Ferskvandskulturperler findes også runde,
men fremkommer ofte i mange størrelser og former.
I Danmark er hvide kulturperler i nuancerne creme til let rosa de mest eftertragtede, men også grålige
og sorte perler er charmerende alene eller ved siden af de hvidlige.
Ferskvandsperler farves ofte, så de passer til dagens mode.
En saltvandkulturperles overflade skal helst være blank og med en varm og dyb glans – en varieret glans
på hver enkelt perle tyder på, at muslingen ikke har fået tid nok til at opbygge en tilpas tyk perlehus
på perlemorskuglen.
Jeg anvender udelukkende Kinesiske ferskvandsperler, som jeg selv opkøber og importerer. Derfor kan jeg sælge dem til en yderst favorabel pris.
|
|
|
|
Billederne er fra et af mine besøg på en perlefarm.
|
|
|
|

|
Swarovski krystaller
Jeg anvender kun ægte Swarovski krystaller i mine smykker.
Swarovski er de fineste krystalperler, der findes.
I dag er det østrigske firma Swarovski verdens førende fabrikant af slebne krystaller.
Virksomheden drives af fjerde generation af efterkommere af grundlæggeren, Daniel Swarovski.
Krystallerne benyttes indenfor modeindustrien, til smykker, belysning, boligindretning og kosmetiske produkter og er i en klasse for sig, da firmaet er kompromisløst, hvad angår renhed, brillans og refleksion.
|
|
©2005 Lianee Design
|
|