Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet
Medmenneskelighed og livskvalitet
Når et
barn bliver alvorligt sygt, bliver hele familielivet vendt op og ned.
Bekymring, angst og uvished præger den nye hverdag. Netop i et sådant forløb er
det vigtigt at være sammen med sin familie og samtidig være nær hospitalet med
alle dets lægelige og sygeplejefaglige ressourcer.
Tryghed er en vigtig medicin
Grundtanken
med Ronald McDonald Hus er, at det er et hjem uden
for hjemmet, et rart sted, hvor familierne kan hente styrke. Her er mulighed
for såvel ro som fællesskab med andre familier i en tilsvarende situation.
Huset er ikke et hospital, ikke et hotel, men en understøttende funktion til
hospitalets behandling og pleje. Al behandling af det syge barn foregår på hospitalet.
Det ansvarlige lægefaglige team bestemmer, om det syge barn kan bo sammen med
familien i Huset, eller om det skal blive på afdelingen. Når man træder
ind i Huset, er der en stemning af varme, harmoni og følelsen af at være
hjemme. Her er plads til latter og tårer, til børn, unge og voksne.
Hver familie har deres eget værelse, samt mulighed for at benytte Husets mange fælles faciliteter.
